Projekter

Spektakel Festival

I 2017 lavede vi Spektakel Festival sammen med byens øvrige kulturinstitutioner. Det var fire dage i kunstens og kulturens tegn. For, med og af børn. I løbet af festivalen kunne børn og deres familier opleve noget af det bedste, der findes af kunst og kultur for børn, inden for både musik, teater, litteratur, billedkunst, dans og design.

Spektakel Festival var et storslået forsøg på at give børn en oplevelse af, hvad kunst er og kan, når det er rigtig godt. For kunst er vigtig. Både for børn og voksne. Og fremtidens kulturbrugere er dem, der i dag går i vores institutioner og skoler. De to første dage var daginstitutioner og skoler inviteret til at komme og være publikummer til resultaterne af Kultur På Tur-projekterne, hvor lokale børn havde samarbejdet med professionelle kunstnere. Sideløbende havde de mulighed for at opleve et program med professionel kunst og kultur.

Spektakel Festival var en del af det officielle program for Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017.

Watermusic

Totalforestillingen WATERMUSIC er uden sammenligning den største produktion, som Randers EgnsTeater nogensinde har lavet, og nok den største enkeltstående udendørs event i byens historie. Flere års arbejde, hundredevis af medvirkende og et fantastisk samarbejde mellem kulturlivet, erhvervslivet, foreningslivet, kommunen samt masser af frivillige kulminerede i tre magiske aftener på havnen i Randers i september 2017.

Watermusic var en af 12 fuldmåneevents i forbindelse med Kulturhovedstad 2017.

Du kan se billeder fra showet her, hvor du også kan se, hvordan du køber fotobogen af fotograf Søren Pagter med flotte billeder både fra showet og bag scenen.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk