Priser og billetinformationer

EN SIMPEL BILLETSTRUKTUR

Voksenforestillinger: Løssalg: 150 kr. / Rabatpris: 110 kr.
Rabatten udløses ved køb af tre billetter eller flere til valgfri forestilling(er). Rabatten gælder alle efterfølgende køb til voksenforestillinger i indeværende sæson – købet tilknyttes personligt.
Unge under 25 år og studerende over 25 år: 75 kr.

Til alle forestillinger kan der købes gruppebilletter. De skal bestilles på teatrets billettelefon, og der er begrænset antal.

Familieforestillinger:
Familierabat: 75 kr. / børneabonnements-pris 40 kr.

NYT: Som noget nyt i denne sæson, kan der købes på et børneabonnement. Det indebærer, at hvis man køber billetter til tre familieforestillinger eller flere, udløser det en rabat på 35 kr. pr. billet på alle billetter til familieforestillinger i indeværende sæson.

Forestillingernes aldersgrænser skal overholdes. Randers EgnsTeater forbeholder sig retten til at afvise for unge børn ved døren.

FORESTILLINGER MED SPISNING

Kuvertpris 150 kr.

Ved de fleste forestillinger med café-opstilling serveres der buffet inden forestillingen. Menuen varierer og kan ses og bestilles på hjemmesiden eller ved henvendelse til teatrets billetkontor.

Spisning skal bestilles senest fem hverdage før forestillingen. Ved forestillinger med buffet åbner teaterets foyer kl. 17.30. Buffeten serveres fra kl. 18 til 19.

Personalet kan besvare eventuelle spørgsmål om allergener.

Billetter købes eller reserveres på randersegnsteater.dk eller ved henvendelse til vores billetkontor. Reserverede billetter skal afhentes senest syv hverdage efter reservationen.

Billetkontorets åbningstider:
mandag til fredag kl. 10-15.
Tlf.: 87 10 19 00
post@randersegnsteater.dk

Betaling: VISA, Dankort og VISA/Dankort, Mastercard, MobilePay.

Teaterets foyer åbner en time før forestillingen. Døren til salen åbnes kort inden forestillingen og lukkes præcis ved forestillingens start.

Billetter til forestillinger refunderes ikke, men kan op til tre dage før en forestilling byttes til en anden ikke udsolgt forestilling eller et gavekort. Billetter til spisning kan refunderes op til fem dage før forestillingen.

Vi tager forbehold for udsolgte forestillinger og trykfejl.

Handicappede

LEDSAGERORDNING
Kørestolsbrugere samt publikum, der kan fremvise stamkort fra Dansk Blindesamfund eller medlemskort fra Invalideorganisationernes Brugerservice kan gratis medbringe 1 ledsager til forestillingen. Vi gør opmærksom på, at der er et begrænset antal pladser og at pladserne skal forudbestilles. Kontakt venligst billetkontoret på 87 10 19 00.

KØRESTOLSBRUGERE
Hjælp ydes gerne – Kontakt teatret i forvejen.
2 handicap-parkeringspladser er placeret lige foran teatret.
Der forefindes 1 handicaptoilet.

KØRESTOLSPLADSER
Energi salen: 6 pladser pr. forestilling.
A.P. Møller salen: 4 pladser pr. forestilling
Kontakt teatret i forvejen for at reservere pladserne.

HØREHÆMMEDE
Der er monteret teleslynge-anlæg i samtlige sale.

BLINDE/ SVAGTSEENDE
På billetkontoret kan der reserveres udvalgte siddepladser til blinde/svagtseende gæster.
Det er ikke tilladt at tage førerhund med i salen – af hensyn til de øvrige gæster.

Ved andre handicaps eller specielle behov, kontakt teatret og vi vil gøre vores bedste for at hjælpe eller være behjælpelig.

Betingelser

LEVERING

Billetter kan købes i teatrets billetluge. Billetter kan desuden købes og printes ud fra Randers EgnsTeaters hjemmeside.

Du kan vælge at få billetterne fremsendt mod et gebyr, hvis du bestiller billetter via Randers EgnsTeaters hjemmeside. Billetterne sendes til dig med almindeligt brev. Randers EgnsTeaters sikkerhedsprocedure sikrer, at den billet, du modtager, ikke kan kopieres eller på anden måde forfalskes. Det er derfor ikke nødvendigt at sende brevet anbefalet. Du behøver altså ikke at være hjemme, når billetterne kommer med posten.

GAVEKORT

Du kan købe et gavekort på et valgfrit beløb i billetlugen. Gavekort kan også købes på Randers EgnsTeaters hjemmeside. Gavekortet har ingen udløbsdato.

BILLETTEN

Billetten er dit adgangstegn til et konkret arrangement.
Billetten accepteres kun én gang.
Billetten må ikke kopieres eller på anden måde forsøges anvendt flere gange.
For at opnå den størst mulige sikkerhed bliver billetten udstedt til dig personligt.
Du har kun krav på at komme ind til arrangementet, såfremt du kan identificere dig. Det er derfor vigtigt, at du altid medbringer billedlegitimation (pas, kørekort, Dankort eller lignende).
Køber du flere billetter i samme navn, er det nødvendigt, at du er tilstede, når samtlige billetter anvendes.
Ønsker du at overdrage billetten til en anden, skal du kontakte Randers EgnsTeater senest 3 hverdage før arrangementet, der mod gebyr udsteder nyt billet.

BORTKOMST

Bortkomne billetter refunderes ikke.
Du er selvfølgelig velkommen til at kontakte Randers EgnsTeater eller arrangøren, der på konkret grundlag vil afgøre, om der kan udstedes en erstatningsbillet.

REFUNDERING / OMBYTNING

Købte billetter refunderes kun i tilfælde af aflysning. Opkrævet billetgebyr refunderes ikke.
Du kan dog få din billet ombyttet til en billet til et andet arrangement.

Aflysning dækker kun over, at arrangementet slet ikke gennemføres. Ændringer i repertoiret, af datoen, delvis gennemførelse af arrangementet med videre anses således ikke som aflysning.

REKLAMATION

Ved enhver form for reklamation henvises til Randers EgnsTeater på post@randersegnsteater.dk eller telefon 87101900.

FORBEHOLD

Randers EgnsTeater tager forbehold for fejl i de listede priser og for udsolgte arrangementer.
Randers EgnsTeater forbeholder sig ret til at ændre på pladstildelingen inden for samme billetkategori samt at flytte til anden kategori mod at udbetale kunden en eventuel prisdifference.