KLUDEDUKKEN / 2-4 år og 3-6 årAf Randers EgnsTeaterEn munter og gæv kone kommer kørende med sin trillebør. Hun er ude for at samle klude. Dem er der masser af, og hun har dem i alle farver og størrelser. En dag kommer hun forbi et hus. Her bor der en dreng, som har smidt sin kludedukke i skraldespanden. Den er kasseret til fordel for det flotteste mekaniske legetøj, som drengen har set i en legetøjsbutik. Konen finder i sin søgen efter klude den lille kasserede dukke. Den ser sølle ud. Men hurtigt forvandles den til en fin og herlig lille fyr. Forestillingen er en fri bearbejdning af Michael Endes fortælling ”Den lille kludedukke”. |
||||||
|





