En inspirerende, magisk oplevelse fra et uvant perspektiv: publikum ser denne forestilling liggende på gulvet, nedefra og op igennem en glasplade

Granhøj Dans er et af Danmarks førende dansekompagnier. Med
W [DOUBLEYOU] UNDERTOW byder de på en absolut ikke-traditionel danseforestilling. Tilskuerne guides rundt i fire installationer med behagelig opredning og plads til liggende udsyn mod glaspladen over dem.

Formålet ved publikums usædvanlige stilling og synsvinkel er at påvirke tilskuernes sanser og opfattelsen af det, de ser.

I deres abstrakte sprog indeholder hver præsentation en række genkendelige elementer fra ethvert menneskes hverdag: krop, ting, farver, teksturer. Det er den enkelte tilskuer, der bygger sin egen fortælling op på baggrund af personlige associationer og referencerammer.

Med en sangerindes smukke stemme og melankolsk musik fra en bratsch, ligger der en konstant, hypnotiserende lydkulisse under oplevelsen af W [DOUBLEYOU] UNDERTOW. En udsøgt teaterbegivenhed, der på grund af den installationsprægede scenografi kun kan have 18 tilskuere til hver forestilling.

For at give så mange som muligt chancen for at opleve denne - på alle måder - enestående forestilling, opføres W [DOUBLEYOU] UNDERTOW to gange dagligt i spilleperioden.

Her er det så bare om at læne sig tilbage og nyde en sanseoplevelse af de sjældne.

På grund af stor efterspørgsel har vi fået mulighed for at oprette 2 ekstra forestillinger som vil blive opført

TORSDAG 22. oktober KL.17 og FREDAG 23. oktober KL.17


     ONSDAG 21. OKTOBER KL. 19
     ONSDAG 21. OKTOBER KL. 20
     
    
TORSDAG 22. OKTOBER KL. 17   
     TORSDAG 22. OKTOBER KL. 19
     TORSDAG 22. OKTOBER KL. 20
           
     FREDAG 23. OKTOBER KL. 17
    
FREDAG 23. OKTOBER KL. 19
     FREDAG 23. OKTOBER KL. 20
     
     VARIGHED: ca. 45 min. uden pause  

      IDE: Palle Granhøj i samarbejde
      med Per Victor og danserne 
      DANSERNE: Maxime-Jo Bech McGosh, 
      Carina Raffel og Kristoffer Andrup
      Pedersen
      SANG: Anne Eisensee
      VIOLIN: Morten Møller
      INSTRUKTION: Palle Granhøj




RANDERS Egnsteater      |       mariagervej 10      |       8900 raNders C      |       tlf. 8710 1900      |       fax 8710 1908      |       post@randersegnsteater.dk      |       www.randersegnsteater.dk